Kurt Langballe

SKYLD ELLER ÅRSAG - ETIK OG MORAL

I forbindelse med den megen skriveri i aviserne om Ritt Bjerregårds lejlighed i København, var der særlig en artikel i Midtjyllands Avis den 7. oktober 1992, som indbød til en diskussion om begreberne skyld/årsag samt etik og moral.

Artiklen havde overskriften "Ritt skyld i udmeldelse".

Af artiklen fremgik at en højt placeret socialdemokrat havde meldt sig ud af partiet i protest mod Ritt Bjerregårds handlemåde i lejlighedssagen.

Overskriften er direkte forkert. Ritt kan højst være årsag til udmeldelsen, hun kan ikke være skyld i den. At den pågældende socialdemokrat ønsker at udmelde sig af partiet, kan kun være hans egen skyld, da det er en handling han selv har valgt. Uanset hvilken begrundelse han anfører for sin udmeldelse er ansvaret og dermed skylden også hans egen.

Nu kan det jo synes at være en akademisk diskussion om ord, men det er lige netop det, det ikke er. Det er blot endnu et eksempel på, hvordan vi mennesker i dagligdagen har svært ved at afgrænse ansvaret for vore egne handlinger.

For netop ved at give andre skylden for de handlinger, vi selv foretager os, ja så har vi en undskyldning for at gøre som vi gør. Og der er jo ikke noget, der er så tilgivende, som at have en god undskyldning for sine handlinger. Hvad langt værre er, så har det ofte den virkning, at man heller ikke selv føler sig ansvarlig for at tage det næste skridt, men man kan lægge sig tilbage i selvmedlidenhed, da det jo er "de andres skyld"!

Så vidt jeg har kunnet følge med, så har Ritt Bjerregård netop taget ansvaret for sin egen handling, og dermed har hun handlet etisk rigtigt.

Etik er nemlig: læren om det ene menneskes rette optræden over for det andet.

At lægge ansvaret for egne handlinger i hænderne på en anden er uetisk.

Moral er: læren om skik og brug - eller læren om, hvordan du bør være og ikke som du er.

Man kan også sige, at moral er udtryk for, at mennesket ikke synes, at mennesket er godt nok, som det er, og derfor bestandigt må gøre sig bedre, men det praktiseres ofte kun som krav til andre, og ikke til en selv.

Den udmeldte socialdemokrat er et godt eksempel herpå.

Kurt Langballe, oktober 1992