Hoved menu
CAUSERI OVER MENNESKETS VALGMULIGHEDER
Enhver beslutning er et valg -
Ethvert menneske har ansvaret for sine egne valg.
Men hvor mange er valgmulighederne, og hvor reelle er disse?
Er der begrænsninger i valgmulighederne, og kan begrænsningen medføre svækkelse af ansvaret for den enkeltes valg?
Har det enkelte menneske valgt at blive født?
Har mennesket valgt sine egne forældre?
På baggrund af den videnskabeligt baserede viden om mennesket, må svarene blive -
Når mennesket er født, vokser op og bliver sig bevidst, er der derimod et valg mellem at leve eller at dø. Begge "valg" er dog truffet på forhånd. Mennesket lever og ved, at det en dag skal dø.
Vælger mennesket døden for "egen hånd", er der kun at vælge tid, sted og måde.
Vælger mennesket derimod fortsat at leve er valgmulighederne uendelige/legio.
Kan vi i et demokratisk samfund som det danske give alle mulighed for at vælge frit, eller skal der være begrænsninger i det frie valg?
Ja, som udgangspunkt har vi i Danmark en grundlæggende opfattelse af, at valg der er til åbenbar skade for andre er uønskede, og i mange tilfælde har vi aftalt sanktionsmuligheder for de skadevol-
Vi er endda gået så vidt som til at indføre sanktioner for valg, der ikke i sig selv er skadevoldende for andre for eksempel undladelse af at bruge sikkerhedsseler i biler.
Problemet med sanktionering af disse ikke-
Hvis vi ser på den mellemmenneskelige adfærd, der ikke er reguleret ved lovgivning eller andre juridisk bindende aftaler, kan der observeres en lang række "hindringer" i det frie valg, alene ud fra det faktum, at vi ved ikke at give hinanden valgmulighederne, begrænser disse og dermed hindrer valg, som vi inderst inde ønsker at gennemføre.
Et traditionelt eksempel på en sådan hindring (selvpålagt begrænsning) af et ønskeligt valg, er den banale men utroligt rammende historie om morgenkrydderen:
To mennesker deler en morgenkrydder, overdelen til den ene og underdelen til den anden, og begge ønsker, at det var omvendt.
Muligheden for at vælge det ønskelige er til stede, men det sker ikke. Hvad er hindringen?
Hvad er årsagerne til denne selvpålagte begrænsning, og hvori består den?
Et andet eksempel på hindring af en valgmulighed findes i denne lille søde historie:
En mand og en kvinde har aftalt i fællesskab at løse en opgave, der indebærer, at manden tager et par timer fri fra arbejde.
Efter opgavens løsning forventer manden at genoptage sit arbejde indtil normal arbejdstids ophør.
Under udførelse af opgaven får kvinden lyst til at besøge et naturskønt område, som de vil passere på deres vej hjem efter afslutning af opgaven.
Kvinder griber sagen således an:" Har du meget at lave på kontoret?"
Manden, der var indstillet på at vende tilbage til sit arbejde svarer:" Der er jo altid noget, der skal laves."
Efter nogen tids kørsel, spørger manden:" Hvorfor spurgte du egentlig til mit arbejde?"
Kvinden: "Jo, jeg fik lige pludselig sådan en lyst til at besøge Himmelbjerget, som vi kørte forbi lidt siden."
Det valg som manden kunne have truffet, at tage på Himmelbjerget sammen med kvinden, frem for at tage tilbage til arbejdet, blev han hindret i.
Kvinden traf et valg for dem begge!
Foreløbigt kan vi konkludere:
For at kunne vælge, skal man kunne se/kende valgmulighederne. Hvis vi ønsker at give hinanden mulighed for at vælge, må vi synliggøre valgrummet for hinanden og give tid til, at det enkelte menneske kan træffe sine valg.
Det er i valgene vi lærer os selv og hinanden at kende.
Det kan være en ”skræmmende” affære og afholder sikkert mange fra skabe for mange valg!
Man ved hvad man har og man kan ikke altid vide, hvad man får!
Man ved det man ved man kan, om man kan mere, ved man først når man har prøvet det!