Kurt Langballe

Leverandører af hjemmepleje
– en overset aktør i BUM

Frit valgs indtog i hjemmeplejen har medført en radikal ændring af den traditionelle organisering af hjemmeplejen. Og har samtidig sat kraftig fokus på borgernes rettigheder i alle sammenhænge i samspillet med de sociale aktører.

Det at afdække en hjælpsøgende borgers behov og afgøre om borgeren har ret til hjælp er gjort til en selvstændig opgave og henlagt til visitatorer i kommunale myndighedsenheder.

Leverandørerne er frigjort fra den vigtige opgave, at finde frem til hvilken hjælp borgeren skal have og skal nu blot koncentrere sig om at yde den hjælp, som leverandøren bestilles til af myndigheden efter borgerens valg.

Denne opgavedeling ophæver i princippet de integrerede hjemmeplejeordninger og betegnes i daglig tale som BUM-modellen, hvor B står for bestiller – altså visitator/myndigheden, U står for udfører – altså leverandører (kommunale som private) og M står for modtager – altså de berettigede borgere.

Kommunerne har alle som en sat kraftigt ind med uddannelse og støtte til varetagelse af myndighedsopgaven – altså det at visitere/sagsbehandle borgere, der søger om hjælp og i langt mindre omfang iværksat tilsvarende indsats over for udførerne/leverandørerne.

Det kan undre at leverandørerne er overladt til selv at finde sine ben i BUM-modellen, ja endog selv hitte rede i, hvad BUM egentlig er for en størrelse. Det kan samtidig undre, at borgernes rettigheder tilsyneladende kun er et fokusområde for myndigheden, når en væsentlig del af rettighederne knytter sig til opfyldelse af den ret myndigheden har tildelt borgeren – altså til udførelsen af hjælpen og hjælpens opfyldelse af det med myndigheden aftalte formål.

Juraen som redskab til at sikre social- og sundhedspolitiske værdier retter sig nemlig ikke kun mod myndighedens opgaver, men i høj grad også til leverandørernes opgaver og samspillet med borgerens familie og øvrige netværk.

Mange leverandører har ikke tilstrækkelig fokus på borgernes rettigheder i deres indsats for at opfylde borgernes behov og kommer derved til at overtræde rettighederne til skade for den sociale- og sundhedsfaglige indsats.

Det er vigtigt at leverandørerne får den fornødne viden om BUM, og hvordan de generhverver deres position som værende en lige så vigtig en aktør som myndigheden.

Med Borgeren, Udføreren og Myndigheden som sideordnede aktører i nævnte rækkefølge får I BUM til at virke.